Æblegrød med flødeskumsskyr og brændt hvid chokolademusli

45 min

Æblegrød placerer sig på top tre over danskernes mest elskede frugtgrødsvariant, måske fordi vi har vanvittig gode æbler i Danmark. Det er nok også grunden til at æblegrød indtager en helt speciel plads i den danske grødkultur og minder en om barndom, sensommer og bedsteforældre. Denne udgave af æblegrød er meget ”mormor” agtig, men sukker-raspen er udskiftet med brændt hvid chokolademysli og der er kommet skyr i flødeskummen.

Ingredienser

-
2 Personer
+

Æblegrød

  • Madæbler
    0.5 kg
    (f.eks. Cox Orange, Filippa, Belle de Boskop)
  • Rørsukker
    100 g
    (smag dig frem her, da mængden afhænger af æblernes naturlige sødme)
  • Vaniljestang
    0.5 stk
  • Vand
    0.5 dl

Flødeskumsskyr

  • Piskefløde
    0.5 dl
  • Skyr
    1 spsk

Brændt hvid chokolademysli

Fremgangsmåde

Æblegrød

  1. Skyl æblerne grundigt, og skær dem i grove tern.

  2. Flæk vaniljestangen, skrab vaniljekornene ud, og kom vaniljestangen- og kornene i en gryde sammen med æblestykker, vand og sukker.

  3. Kog ved medium varme, indtil æblerne er møre, og smag til med rørsukker. Lad æblegrøden køle af.

Flødeskumsskyr

  1. Pisk fløden til flødeskum og bland med skyr.

Brændt hvid chokolademysli

  1. Smelt honning med vand og salt i en gryde. Når det koger tages gryden af blusset og vendes rundt i havren.

  2. Bag havren i ovnen ved 140 grader i ca. 45 minutter, i et tyndt lag. Vend rundt i havren ca. hvert kvarter for en jævn farve. Lad havren køle helt ned, når du tager den ud.

  3. Smelt den hvide chokolade i en gryde ved lav varme under konstant omrøring.

  4. Når alt chokoladen er smeltet, skrues en smule op for blusset, men sørg for at røre godt til.

  5. Chokoladen vil langsomt tage lidt brun farve og begynder at gryne lidt. Bliv ved med at røre til chokoladen har farve som en flødekaramel.

  6. Spred den smeltede chokolade ud på et stykke bagepapir og lad det køle af i køleskabet. Når den er stivnet hakkes den i små stykker og blandes i myslien.

  7. Du kan med fordel opbevare myslien i en lufttæt beholder og bruge den i andre sammenhænge.

Anretning

  1. Servér æblegrøden med en stor spsk flødeskumsskyr og et drys hvid chokolade mysli på toppen.

Æblegrød med danske æbler

Vi har over 250 forskellige æblesorter i Danmark og det klimatiske vegetationsgrundlag betyder, at vi har nogle af verdens bedste æbler. Det gælder både spiseæbler og madæbler, som ofte både er syrlige og sødelige på samme tid. f.eks. Cox Orange, Filippa, Belle de Boskoop. I denne æblegrød kan du derfor selv vælge, hvilke madæbler du vil bruge. For at tilføje lidt kontrast til den lidt syrlige æblegrød, tilføjer vi cremethed i form af flødeskumsskyr og brændt hvid chokolademysli for at tilføje sprødhed.

GRØDs æblegrød i TV

GRØD medvirkede for nogle år tilbage i et TV-program hvor forskellige restauratører skulle besøge og bedømme hinandens respektive spisesteder. GRØD havde bl.a. besøg af et ægtepar fra en ærketraditionel kro i Nordsjælland. De var ikke umiddelbart begejstrede for vores asiatiske risgrødcongee, men æblegrøden var de fuldstændig oppe at køre over – det mindede dem om barndom, kærlighed og hygge. Efterfølgende blev æblegrøden en af de absolut bedst sælgende desserter og har været en fast del af vores menu kort i restauranterne siden.

En anden legendarisk grøddessert er rødgrød med fløde, som vi også har en opskrift på.

Lasse Skjønning Andersen

Kurv

Støt Røde Kors

Går ubeskåret til Røde Kors vigtige arbejde

Støt Røde Kors

9,00 kr.

Støt Røde Kors

19,00 kr.