Bygotto med øl, rødder og løg
Fremgangsmåde
Bygotto
Skræl knoldselleri og gulerødder og skær sammen med løg i fine tern af ca 2x2 cm. Obs: gem lidt knoldselleri og lidt gulerod til topping.
Varm smør i en gryde og steg grøntsagsstykkerne af indtil de er brunet af. Tilsæt øl og lad det kog i et par minutter.
Tilsæt perlebyg og lad kornene stege af i et par minutter. Kom grøntsagsbullion i gryden og lad det koge i 20 minutter ved medium varme.
I mens bygottoen koger: brug en tyndskræller/kartoffelskræller til at lave aflange tynde strimler af frisk hhv. gulerod og knoldselleri. Vend dem i 2 spsk æbleeddike og stil til side.
Når det meste af væsken er fordampet og perlebyggene er møre, men stadig har lidt bid, tilsæt da piskefløde og 2 spsk æbleeddike. Smag til med salt og peber og sluk for blusset.
Vend største del af osten i bygottoen og anret bygottoen i dybe tallerkener eller skåle. Top med 4-5 stykker knoldselleri og gulerodsstykker, en håndfuld grofthakket persille 1 spsk revet ravost og friskkværnet sort peber.