Restaurant Frederiksberg
Falkoner Allé
Normale Åbningstider:
Mandag til fredag: kl. 8:00-20:00
Lørdag til søndag: kl. 9:00-20:
Julens åbningstider:
Søndag 22. december: kl. 09:00-20:00
Mandag 23. december: kl. 08:00-15:00
Tirsdag 24. december: Lukket
Onsdag 25. december: Lukket
Torsdag 26. december: Lukket
Fredag 27. december: kl. 08:00-20:00
Lørdag 28. december: kl. 09:00-20:00
Søndag 29. december: kl. 09:00-20:00
Mandag 30. december: kl. 08:00-20:00
Tirsdag 31. december: kl. 08:00-1500
Onsdag 01. januar: Lukket
Vores restaurant på Falkoner Allé, Frederiksberg C
“Grødflov” og godt naboskab - Fra brød til grød. Den allerførste GRØD blev åbnet af gymnasievennerne Martin og Lasse tilbage i 2011. Martin kom fra bagerbranchen og efter at have været med i GRØDs opstartsfase, savnede Martin de tidlige morgener og surdejen. Så han åbnede bageren “Brødflov” i 2013 på Falkoner Allé. Et par år senere, fik Martin mulighed for at overtage nabolokalet og i den sammenhæng, spurgte han Lasse om GRØD ville overtage det charmerende bagerlokale med de rustikke gamle fliser på væggene i nr. 34. Og sådan blev GRØD og Brødflov naboer i 2016, hvilket fuldender cirklen og kun skaber endnu bedre stemning for vores gæster, personale og selvfølgelig for Lasse og Martin.
Grød på Frederiksberg C hele dagen
I kælderlokalet overfor Frederiksbergcenteret åbner vores restaurant kl. 7:30-21:00 i hverdage og 9:00-21:00 i weekender. Der er grød i gryderne hele dagen og vi laver alt fra grød-klassikere til moderne fortolkninger af den gamle spise, så du kan finde alt fra salt til sødt, fra havregrød til daal. Fælles for vores retter, er at de er lavet på sæsonens grønt, gode råvarer og er lavet med masser af kærlighed og fed energi. Vores menu skifter jævnligt, og du kan finde den gældende menu her.
Derudover har vi også særlige grøddage, som fx “risengrød-dag” hver d. 24. i måneden, hvor vi tæller ned til årets hyggeligste helligdag, nemlig juleaften. Hvis du synes vi har glemt at hylde en bestemt grød, er du altid velkommen til at kontakte os.
GRØD Produkterne
Du kan også finde vores grød-produkter på hylderne i vores restaurant på Falkoner Allé. Vi er nemlig så vilde med grød, at vi har udviklet instant-grøden, verdens bedste granola og selvfølgelig skrevet en hel kogebog, kun med vores yndlings grød-opskrifter. Derudover har vi i samarbejde med Broste CPH fået lavet den helt perfekte havregrøds- og risottoskål, så der er endnu mere plads til den gode grød og dens lækre toppings.
Alle produkterne kan købes i GRØD butikken på Falkoner Allé eller i vores webshop
To-go på Falkoner Allé, Frederiksberg C
Selvom vi har en rigtig hyggelig butik, fyldt med hyggekroge og flot kunst, så forstår vi godt hvis du ikke har tid til at blive og spise eller foretrækker at tage maden med over i Frederiksberg Have. Hele vores menu kan fås som to-go, så du kan enten ringe og bestille din mad på forhånd på tlf. 34127227 eller bestille online her. Det er også muligt at bestille med levering.
Kig forbi os på Falkoner Allé 34
Hvis du alligevel er i nærheden, håber vi du har lyst til at kigge forbi vores restaurant på Falkoner Allé - vi ligger centralt overfor Frederiksberg Centeret, tæt på Frederiksberg Metro, flere buslinjer og Copenhagen Business School. Vi laver også en ret god kop kaffe, hvis du blot vil på et kort besøg. I mellemtiden kan du finde os på Facebook eller Instagram, hvor du kan se hvad vi går og sysler med.