Risengrød opskrift med kanelsukker og smørklat

45 min
Risengrød serveret i en skål med kanelsukker og smørklat

I Danmark har vi spist grød i tusinder af år, og det er en stor del af vores nationale selvopfattelse og vores kulinariske arv. Selv før vi bagte brød, lavede vi grød over åben ild i et kogekar, hvilket gør tilberedningen af grød til den første egentlige kogekunst, vi ser i Danmarkshistorien. De seneste 200 år er risengrød så blevet en fast tradition i danskernes grødvaner og det er blevet vinterens svar på rødgrød med fløde. Det er relativt nemt at lave, men alligevel kan det være lidt angstprovokerende at skulle lave en risengrød opskrift med kanelsukker og smørklat, da grøden nemt kan brænde på eller bliver for udkogt. Og når nu der er skrevet så mange julesange om denne ikoniske ret, og der er så mange traditioner forbundet med at spise og lave den, er det vigtigt, at den sidder lige i skabet. Her er vores bud på den perfekte risengrød opskrift.

Ingredienser

-
2 Personer
+

Risengrød

  • Grødris
    100 g
  • Sødmælk
    0.75 l
  • Salt
    0.5 tsk

Kanelsukker og smørklat

  • Stødt kanel
    1 spsk
  • Rørsukker
    100 g
  • Smør
    20 g

Fremgangsmåde

Risengrød opskrift

  1. Bland alle ingredienser i en tykbundet gryde, kog op ved svag varme, og rør jævnligt i gryden, så mælken og risene ikke brænder på.

  2. Når risene er møre, men stadigvæk har en lille smule bid, er grøden færdig.

  3. Tilsæt salt og smag til.

  4. Mens grøden koger kan du blande kanel og sukker.

  5. Server grøden med kanelsukker og smørklat - med smørklat øverst, som vi gør hos GRØD.

Julemandens pris for Danmarks bedste risengrød

I juli 2018, som var den varmeste og mest solrige sommer i årtier, serverede vi, i 28 grader økologisk risengrød for 150 julemænd, julemødre og nisser fra hele verdenen ved den årlige internationale julemandskongres. Her fik vi uddelt prisen for Danmarks bedste risengrød, og det er vi hamrende stolte af! Så med al respekt for alle de mange gode risengrød opskrifter med kanelsukker og smørklat, der findes derude, synes vi du skal give vores opskrift et skud – du har i hvert fald julemandens ord for, at det er Danmarks bedste.

Risengrød i ovn og høkassemetoden

I gamle dage var det ikke alle der havde et komfur til at tilberede deres grød, så der blev høkassemetoden brugt. Metoden kan dog stadig bruges, hvis du skal følge risengrød opskriften med kanelsukker og smørklat. Metoden går ud på, at grøden, efter et kort opkog, flyttes over i en kasse, hvor den naturlige eftervarme bliver udnyttet til at koge grøden færdig – så er du sikker på, at grøden ikke brænder på. Det er dog ikke denne metode, vi benytter os af i GRØD restauranterne, da vi har lidt for travlt til at vente 3-4 timer til at grøden er færdig.

Risengrød under dynen

Den nutidige udgave af høkassemetoden er, som mange måske har oplevet deres mødre eller bedstemødre gøre, at stille gryden med risengrød i sengen under en dyne. Det er både en strømbesparende, klimavenlig, bekvem og nem metode til lækker hjemmelavet risengrød, hvor man ikke skal bekymre sig om risengrøden brænder på eller få ømme overarme af at stå og røre i grøden hele tiden. Risengrøden koger heller ikke over og du kan lave andre ting, imens den bliver tilberedt. Metoden går ud på, at du følger risengrød opskriften, som det står beskrevet ovenfor. Når risengrøden har fået et hurtigt opkog lægger man avispapir i sengen, stiller gryden med risengrød derpå, pakker gryden ind med avispapir og lægger en dyne over. Du kan også pakke gryden ind i et håndklæde eller et tæppe. Lad risengrøden stå 1-2 timer. Den naturlige eftervarme bliver udnyttet til at koge grøden færdig. Kog den derefter forsigtigt op et par minutter på komfuret til du får den rette konsistens. Server risengrøden med kanelsukker og smørklat. Grøden må maximum står under dynen 3 timer, da man risikerer, at der bliver dannet bakterier i gryden i det lune miljø under dynen. Et ekstra hyggeligt element ved denne metode er, at man har en opvarmet seng og dyne, når man skal i seng, og eftersom lysten til risengrød oftest melder sig i de kolde måneder kan det være med til at overbevise én om at kaste sig over en risengrød opskrift. Metoden med at lægge risengrøden i seng kan tage hjemmelavet risengrød fra at være et tidskrævende og besværligt projekt til et hyggeprojekt, som passer sig selv, mens man kan tage sig af andre gøremål.

Plantebaseret risengrød opskrift med kanelsukker og smørklat

Vores risengrød opskrift her er den klassiske udgave, men vi har også en risengrød opskrift på en plantebaseret version. Der er mange grunde til at vælge den plantebaseret risengrød opskrift. Det kan være, at man ikke tåle laktose, komælk, prøver at reducere indtaget af animalsk fedt og kolesterol eller har valgt en plantebaseret livsstil af miljømæssige årsager eller for dyrenes skyld. Derfor har vi udviklet, hvad vi i GRØD vil mene, er verdens bedste plantebaseret risengrød. Vi vil klart mene, at denne plantebaseret risengrød opskrift bestemt kan leve op til den traditionelle udgave. I stedet for komælk bliver risengrøden kogt op på risdrik og havredrik, som gør risengrøden lækker cremet i konsistensen. En ekstra bonus ved at bruge plantedrik er, at risengrøden ikke brænder på som med komælk. Vi ved godt, at vi går ind og piller ved en hellig tradition, når vi ændrer på den klassiske risengrød opskrift, men den plantebaseret version får stadig julestemning til at lægge sig og lyst til at flette julehjerter og sætte Nissebanden på TV'et. Hvis du desuden har lyst til at prøve kræfter med en anden og mere eksperimenterende risengrød opskrift, så har vi også en opskrift på risengrød med estragonsukker, pære og ristede hasselnødder, som smager overdrevet godt.

Overskydende risengrød

Selvom risengrød er en billig spise, så vil det være ærgerligt at bare smide overskydende risengrød ud. Hvis du mod al forventning skulle stå tilbage med rester efter at have tilberedt denne risengrød opskrift, så kan du sagtens opbevare din risengrød i køleskabet et par dage og opvarme resterne igen. De efterfølgende dage kan du eksperimentere med andre toppings end kanelsukker og smørklat. Du kan for eksempel prøve med tern af æbler og pære, strimler af tørret abrikos og honning ristede hasselnødder, hakkede dadler og mandelflager, pandestegt banan og æblekompot eller blåbær og hakket mørk chokolade. Du kan også forvandle risengrøden om til en lækker hjemmelavet risalamande fra bunden med hjemmelavet kirsebærsauce - selvfølgelig med den eftertragtede mandel som skal findes for at årets mandelgave kan blive uddelt. Man kan også lave sine risengrød rester om til de hyggeligste pandestegte klatkager med vaniljeis, hvor du også kan eksperimentere med forskellige toppings som syltetøj og flormelis, vaniljeis og hjemmelavet karamelsauce, syrlig bærkompot, tranebærsauce, hjemmelavet nutella eller kokossukker som har en mere karameliseret smag end almindelig sukker. Faktisk kan du også lave klatkager af dine andre grødrester, som øllebrød, havregrød eller risotto.

Hvis uheldet er ude

Hvis du skulle være så uheldig at komme til at brænde risengrøden på i din yndlings gryde, så fortvivl ikke. Du behøver ikke at skrubbe og skure i timevis. Hæld i stedet vand i bunden til det når 4-5 cm op i gryden. Sæt gryden på kogepladen og sæt blusset op på højeste styrke. De fleste risengrød rester vil lysne sig helt af sig selv, når vandet bulderkoger og resten kan du nemt skrubbe af bagefter med en opvaskebørste og lidt opvaskesæbe.

Risengrød på 5 minutter

Hvis du ikke har mod på at kaste dig over en risengrød opskrift fra bunden, så kan det også lade sig gøre. GRØD har nemlig i samarbejde med Hanegal lavet en risengrød til den travle hverdag, som bare skal opvarmes og toppes med kanelsukker og en smørklat. Vi lancerede risengrøden i 2020, som du kan finde i din lokale IRMA. Risengrøden er økologisk og kan tilberedes i mikrobølgeovn, almindelig ovn eller i en gryde. Desuden er risengrøden i samarbejde med Hanegal plantebaseret, da vi har en fælles mission mod et mere plantebaseret køkken. Vi har stor respekt for den klassiske risengrød, men efter utallige timer i testkøkkenet er vi stolte af at kunne præsentere verdens bedste plantebaseret risengrød. Den er lavet på grødris og kogt op på en blanding af havre- og risdrik. Drys med generøse mængder kanelsukker og en alminde smørklat eller en vegansk smørklat.

Lasse Skjønning Andersen

Kurv

Støt Røde Kors

Går ubeskåret til Røde Kors vigtige arbejde

Støt Røde Kors

9,00 kr.

Støt Røde Kors

19,00 kr.